Logo_udenbg

Online session

Online rådgivning om hundens adfærd

For dig som står med en adfærdsmæssig udfordring med din hund og søger rådgivning og sparring på, hvordan du kommer videre i positiv retning, kan en online session være din løsning.

I en online session mødes vi til et videomøde, hvor vi kan se og høre hinanden ligesom ved et fysisk møde. Jeg bruger programmet Teams, som gratis kan downloades på din PC, tablet eller telefon.

Sådan foregår en online session:

Du er velkommen til at kontakte mig uforpligtende og høre, om jeg mon kan hjælpe dig og din hund med at nå i mål med det hundeliv, du drømmer om.

Lotte blev tryg ved vores datter.

Lene har været på hjemmebesøg hos os, da vores Westland White Terrier Lotte havde snappet ud efter vores knap 1-årige datter nogle gange og desuden viste generelt usikkerhed overfor børn.

Efter halvanden måneds tid gik det faktisk rigtigt godt med Lotte. Hun har ikke haft nogen episoder med vores datter eller andre for den sags skyld. Vi har prøvet stort set alle de ting Lene anbefalede. Nogle med større succes end andre. Hundelegetøj og foderlabyrint gider hun ikke, men vi involverer hende meget mere end før. Hun går bl.a. tur min. en time om dagen og får lov at være med til stort set alt. På nær når vi spiser.

Vi var jo i bund og grund udmærket klar over, at hun blev lidt forsømt, så selvfølgelig var hun frustreret. Vi havde nok bare brug for et professionelt "spark". Så sum og summarum vi beholder Lotte. Hele familien holder jo af hende. Mht. Lotte er det mit klare indtryk, at hun trives. Så tak for hjælpen!
Caspar Røner, Vejle
Bonny er blevet mere tryg ved mennesker.

Vi har haft Lene ude og hjælpe os med vores hund Bonny, som var meget nervøs for mennesker og generelt en noget nervøs hund.

Tidligere var Bonny meget sky og veg tilbage fra næsten alle, som prøvede at snakke med hende. Det er blevet så meget bedre med Bonny. Den træning, som vi har foretaget, har hjulpet meget, så jo, vi har haft glæde af dit program. Børnebørnene har fx været på besøg, og det gik også bedre end det plejer. De kan nusse hende.

Bonny er nu ikke længere så nervøs, når de løber og hujer.I går kom et ægtepar gående, og vi faldt i snak. Det endte med, at især manden kunne røre hende. Og til træningen sidste gang, skulle en person gå rundt til hundene og røre dem. Det gik det over al forventning.

Vi har også været med færgen til Samsø, og jeg var lidt nervøs for, hvordan hun ville klare trapperne på færgen. Ingen problemer. Trods mange mennesker tog hun trapperne både op og ned. For øvrigt så vi en fjernsynsudsendelse med isbjørne, vist nok fra Odense Zoo. De blev trænet med dutteøvelser, ligesom dem du har lært os at lave med Bonny. Det synes jeg da er meget skægt. Træningen virker jo, på trods af at vi måske ikke får trænet så meget, som vi gerne ville. Vi har fået nogle meget brugbare redskaber som virker, hvis man altså bruger dem.
Birgit Arbo, Bredsten

Vigtig info:

NÆRMERE INFO SAMT TILMELDING:
Hundetræner og hundeadfærdsterapeut: Lene Borggaard Kristiansen

Mail: lene@hundogadfaerd.dk

Sms/tlf: 51 94 01 99.



PRIS FOR ONLINE SESSION: 
850 kr.


 

BETALING:

Bankoverførsel eller Mobilepay.
Faktura modtager du på mail efter mødet.

Bank: Nordea – Reg.: 2380 – Konto: 8975 969 488
Mobilepay: 87 543 – noter dit navn ved indbetalingen.

Indbetalte beløb refunderes ikke.

Om Hund og Adfærd:

Min faglige baggrund er en uddannelse som hundetræner samt dyreadfærdsterapeut. Jeg har senere taget overbyggende uddannelser og kurser indenfor hundeadfærd, meditation, telepati, healing og træning.

Mit virke Hund og Adfærd ligger ved 8765 Klovborg i Midtjylland, hvilket er i kort afstand til byerne Silkeborg, Horsens, Vejle, Ikast, Brande, Herning og Skanderborg. Jeg beskæftiger mig med vidt forskellige adfærdsproblemer og mentale- samt følelsesmæssige ubalancer hos hunde. Herudover tilbyder jeg eneundervisning og ugentlige hundehold.